Kinski
MÆRKER
1 stk
Produkttype
1 stk
1 stk

Kinski

Kinski er en hyldest til den tyske skuespiller Klaus Kinski. Geza Schön har om sit arbejde med Kinski sagt, at han ønskede at fokusere på vendepunkterne i Klaus Kinskis liv og ville skabe en duft, der var fyldt med den samme intensitet og dynamik, som skuespilleren blev så kendt for. Kinski er, som Werner Herzogs film, ikke skabt for masserne, men er en duft for dem, der er på udkig efter noget anderledes; noget, der kan udfordre status quo.

Seneste duft fra geniale Geza Schön: Kinski
Skabt i anledning af 20-året for den tyske mega-skuespillers død.


"En mand bør primært dømmes på sine laster. Dyder kan foregives. Laster er ægte"
Klaus Kinski (18.10.26-23.11.91)

Geza Schön er uden tvivl en af vores mest intellektuelle duftskabere. Han er næsen, der introducerer os til nye principper og ingredienser (Escentric Molecules-serien). Eller han lader sig inspirere af virkelige personer og fortolker dem i duftform.

Det er princippet i The Beautiful Mind serien, hvor første duft, Intelligence & Fantasy, er skabt til og sammen med World Memory Champion Christine Stenger. Og det er princippet i hans seneste herreduft, Kinski, der er en hyldest til den tyske skuespiller Klaus Kinski, som døde for 20 år siden.

Klaus Kinski var berømt som en mesterlig skuespiller, utroligt intens i sit spil; men også berygtet for at være en uhyre vanskelig herre. Især hans - særdeles stormfulde - samarbejde med den tyske instruktør Werner Herzog er berømt. Gennem 70'erne og 80'erne indspillede han fem film med Herzog som instruktør:  Aguirre, den gale erobrer - Nosferatu (hvor Klaus Kinski spiller Dracula) - Woyzeck - Fitzcarraldo - og Cobra Verde.  

Også i sit privatliv var Klaus Kinski en stjerne - eller med et mere direkte udtryk: en hystade. Han var på alle måder en dramaets mester og havde en ekstravagant livsstil, hvor dyre biler og dejlige damer kæmpede om hovedrollen. Og så er han, som måske bekendt, far til skuespillerinden Nastassja Kinski.

Geza Schön har om sit arbejde med Kinski sagt, at han ønskede at fokusere på vendepunkterne i Klaus Kinskis liv og ville skabe en duft, der var fyldt med den samme intensitet og dynamik, som skuespilleren blev så kendt for.  Kinski er, som Werner Herzogs film, ikke skabt for masserne, men er en duft for dem, der er på udkig efter noget anderledes; noget, der kan udfordre status quo.  

Kinski åbner med solbær og enebær kombineret med dyriske indslag fra castoreum og en røget vetiver-note, der minder om den vetiveryl, Geza Schön benyttede i Molecules 03. De forenes i en topnote, der løfter dem til et niveau langt over, hvad de repræsenterer hver for sig. Modsætninger mødes: de let sødmefulde bærnoter over for de stærke, mørkere noter danner en yin-yang konstellation.

Hjertet i duften består af en kvartet af blomsternoter: rose, magnolia, cistus og orkidé, som igen danner et yin-aspekt. Hjertets yang stammer fra muskat, peber, ingefær, benzoin og styrax. Geza Schön fremhæver yang-noternes mere "prikne" sider i respekt for Klaus Kinskis berømte temperament... men arrangerer dem oven på en traditionel blomsterskabt skønhed... som en allegori på hans skuespiltalent.

Kropsnoterne er det eneste i Kinski, der er lige ud af landevejen. Patchouli, musk og ambergris danner en overraskende blid afslutning, men med et holdbart duftspor.
OM NORD BRANDS

Nord Brands er et lille firma med store visioner - at blive en af de førende virksomheder i Skandinavien indenfor salg og markedsføring af nichebrands på det kosmetiske område.
Dette betyder, at høj kvalitet kendetegner alle vores produkterne, hvilket bl.a. sikres gennem tæt kontakt til vores leverandører.  

Kundeservice

Hvis du har brug for vejledning eller hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.

NORD BRANDS APS       © 2015      GUNNAR CLAUSENS VEJ 17C      8260 VIBY J      CVR 3490 3069      +45 71 99 20 00      SALES@NORDBRANDS.DK
0